Nye regler for katte …

I tirsdags den 4. maj blev lovforslaget om ændringen af Bekendtgørelsen om Lov om Mark-og Vejfred – vedtaget i Folketinget. Det betyder at fremlysningspligten for umærkede katte ændres fra 1. juli 2021.

Tidligere har loven påkrævet at en kat skulle fremlyses i 72 timer, inden den kunne optages eller videreformidles. Fremover kan en umærket kat, optages eller videreformidles med det samme, uden fremlysning.

Den nye lovgivning skal give katteejere et større incitament til at få deres kat mærket og forhåbentligt på sigt nedbringe antallet af hjemløse katte.

For katteejere betyder det at det er vigtigt hurtigst muligt at få mærket (chip-/øremærket) og registreret katten, i en af de to landsdækkende katteregistre. Med en registreret kat er du sikret at få den hjem igen, hvis den skulle blive væk og fundet.

Det er katteejerens ansvar at sørge for at de oplysninger, der står i en af de to landsdækkende katteregistre er opdateret og korrekte.

www.dansk-katteregister.dk

www.katteregister.dk

Katten Aske er allerede chippet og registreret. Er din kat?

Den nye ændring skal evalueres om to år. Det bliver spændende om ændringen får den ønskede effekt. Her på billedet ser du katten Aske, som er adopteret fra Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Herfra er han både blevet chippet, fået et C tatoveret i øret og blevet neutraliseret, så han hverken producerer flere hjemløse katte og så han altid kan komme hjem, hvis han kunne blive væk 🐾

Kilder:

Inges Kattehjem og Dyrenes Beskyttelse