Nyt kort over Klosterskoven

Coronanedlukningen har fået ekstra mange folk ud i naturen. Det mærker man også i Klosterskoven tæt på Viby Sjælland. Det giver undertiden anledning til skriverier på Facebook om hvem der nu må færdes hvor, hvornår og hvordan.

Klosterskoven er privat skov og der er ved alle indgange opsat skilte med færdelsregler, hvor man kan orientere sig. Anja Pittersen har sammen med skovens ejer fået udarbejdet dette kort, som kan være en hjælp for alle nye som gamle skovgæster.

Nyd endelig din tur i skoven, men hold dig på stier, så dyrene kan bevare deres helle i skoven. Og tag bare hunden med, men hav den i snor hele vejen gennem skoven! Der er adgang i skoven fra 06.00 til solnedgang.

Kortet vil fremover kunne findes på https://4130-viby.dk/klosterskoven/