Nyt testcenter i Viby

Med den nationale teststrategi i ryggen, sætter Region Sjælland og Falck nu alle sejl ind på at etablere flere pop-up testcentre. Fra i dag tirsdag den 9. marts kan vi også blive testet i Viby. Der er etableret et såkaldt pop-op-testcenter på Grantoften 3-5: Tirsdag, torsdag og søndag, hvor der er åbent kl. 9-19 – og her skal ikke bestilles tid.

– Vi ved, at hyppige tests kan hindre smittespredning, så vi forhåbentlig kan åbne mere. Derfor opfordrer jeg alle der møder fysisk op på arbejde til at benytte tilbuddene om kviktest, siger borgmester Tomas Breddam.

Her kan du i øvrigt blive kviktestet i uge 10

Jyllingehallerne: Mandag, onsdag og lørdag

Himmelev Hallen: Mandag, onsdag og fredag

Ramsø Hallen: Tirsdag og torsdag

Viby (Grantoften 3-5): Tirsdag, Torsdag og søndag

Roskilde Kongrescenter: Mandag-fredag kl. 8-20 (kviktest – næsepodning)

Skalstrup (Køgevej 167): Mandag-fredag kl. 9-20.30 (PCR-test – halspodning)

Kviktest – nu med de korte vatpinde
Som bonusinformation melder Falck, at de nu benytter de nye og kortere næseborstest til kviktest. Det gælder både på pop-up testcentre og kviktestcentret i Roskilde Kongrescenter. Få overblik over testmulighederne i Roskilde Kommune og resten af landet på roskilde.dk/coronatest