Otte tons til Toftehøjens haveanlæg
Nu er første del af skulpturparken på Toftehøjen ved at tage form. To store granit sten er blevet sat op. Stenene er fra Halmstad i Sverige og danner nu rammen om de øvrige ting der kommer til at ske på området. Stenene vejer omkring fire tons hver.
Planen er at der senere kommer rindende vand og lys på stenene og at der bliver opsat mindre opsatser så lokale kunstnere kan udstille deres værker på stedet. Og så bliver der sat forårsløg omkring stenene.
På toftehøjen er der også blevet sat nogle bænke op, så beboerne og gæster kan nyde området. Det giver forhåbentlig lidt mere liv i petanquebanen på stedet, når der er mulighed for også at sidde ned og kikke på. Der er offentlig adgang til skulpturparken via Granparken eller gennem Toftehøjen.