Roskilde Kommune åbner for udendørs idræt uden kontakt

Roskilde Kommune åbner i næste uge for, at foreningerne kan bruge de kommunale anlæg til atletik, tennis, ridning, BMX og petanque. Klubhuse og omklædningsfaciliteter må stadig ikke blive brugt, og det bliver foreningernes eget ansvar at leve op til Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger. |
Vi lægger ikke skjul på, at vi har ventet den opblødning med længsel, udtaler formand for Viby IF, Dan Olsson – Og vi har allerede varslet de relevante afdelinger, der langsomt starter op under hensyntagen til de fortsatte begrænsninger!
Vi har i Viby Idrætsforening svært ved at få armene ned, efter Folketinget og Sundhedsmyndighederne lempede trykket på Covid – 19 bremsen.
Idrætsforeningen har været nedlukket og vores over 2200 medlemmer har lidt under de seneste måneders begrænsninger. Vi har selvfølgelig hver især gået eller cyklet en tur – men vi må jo bare konstatere, at den sociale dimension ikke er ubetydeligt i vores forening og imellem mennesker generelt.
Idrætsforeningen vil langsom starte aktiviteter i både Tennis, Cykling, Petanque og Løbe afdelingerne op, selvfølgelig under skyldig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger.
Find flere oplysninger på Viby Idrætsforenings hjemmesiden: www.vibyif.dk