Status på byggeriet på torvet

Byggeriet af det nye fælleshus, der skal huse Kulturhus, Bibliotek og Lokalhistorisk arkiv er nu skudt i gang. Fundamenterne er støbt og der gøres klar til støbning af terrændæk sidst i denne uge.

Fra tirsdag i uge 38 og tre uger frem leveres og monteres betonelementer på byggepladsen. I den forbindelse vil der blive et par dage, hvor en 120 tons mobilkran vil være parkeret i arbejdstiden delvis ud for Søndergade 13 og indsnævring af trafikken vil kunne forekomme i de dage.

Fra mandag uge 42 (efterårsferien) vil råhuset få facader og tag på.