Stem lokalt og stem personligt

Lokale kandidater til kommunalvalget ’21

Så burde listen være komplet – over de lokale kandidater, der stiller op til byrådet i Roskilde Kommune ved kommunalvalget tirsdag den 16. november 2021.

Med lokale kandidater forstås i denne sammenhæng kandidater, der bor i 4130-Viby. Selvfølgelig er kandidaterne på valg for – eller til hele Roskilde Kommune for deres respektive partier. Når vi alligevel gør noget ud af at præsentere de lokale kandidater er det fordi det betyder noget om et lokalområde som Viby Sjælland har én kandidat i byrådet som fx i perioden 2014-2017 (Lars Berg) eller tre som i perioden 2017-2021 (Henning Sørensen, Jeppe Trolle og Jette Tjørnelund).

Ved kommunalvalget i 2017 lykkedes det at få fokus på at stemme lokalt og personligt i stedet for “bare” at stemme på borgmesteren eller et parti og derfor har Viby som område fået noget større fokus i den forgangne periode – og det er klart at tre kandidater kan nå mere end én. Det flytter simpelthen mere … Opfordringen skal derfor igen være: Stem lokalt – og stem personligt. Der skulle med den flotte fane vi her præsenterer være rig mulighed for at finde en kandidat, der passer dig.

Til kommunalvalget er hele ti kandidater fra Viby Sjælland på stemmesedlen og de er:

Fra Socialdemokratiet: Anne-Dorte Nygaard og Thomas Bach Jørgensen

Fra Det Radikale Venstre: Jeppe Trolle

Fra Det Konservative Folkeparti: Lasse Guldberg

Fra Socialistisk Folkeparti: Mads Præstegaard

Fra Veganerpartiet: Sus Enebo og Tina Nolsø

Fra Liberal Alliance: Hans Eiler Hammer

Fra Venstre: Jette Tjørnelund

Fra Enhedslisten: Thomas Toft