Stort fremmøde til juletræets tænding i Viby
Juletræstændingen søndag 27. november
Torvet var fyldt med mennesker. Det er rigtig dejligt med den store opbakning, siger en træt og glad konstitueret formand for Viby City- og Borgerforening, Inga Skjærris, søndag aften. Og der var mange mennesker der roste arrangementet, og de øvrige initiativer og de mange ting som blev gjort for alle i byen.
Viby Friskole med 36 børn sang julen ind. Det var et rigtig dejligt indslag. Claus Larsen omtalte i sin juletale til borgerne de trafikale ændringer, der vil komme i det kommende år, men planlægningen og de forskellige beregninger er endnu ikke færdige. Vi blev lovet vi nok skulle blive involveret først på året.
Så blev alle borgerne ønsket glædelig jul og nedtællingen til at juletræet blev tændt begyndte. Morten Nygård spillede julesange på harmonikaen og der blev uddelt godteposer, men der var desværre ikke nok til alle i år, hvilket er meget beklagelig: Vi er virkeligt kede af det, men vi har jo svært ved at vide hvor mange der kommer og også en begrænset økonomi at gøre godt med, forklarer formanden. Vi kikker på forskellige muligheder for at løse den udfordring til næste år.
Der var også flag i gaden det var et nyt initiativ, som vil bliver fulgt op til de kommende konfirmationer, og fester i byen, slutter formanden.