Viby Sjælland er SÅ klar til jul

Nisser, juletræ og julelys er sat op og klar på Trekanten i Viby Sjælland

Fredag formiddag gjorde daginstitutions- og dagplejebørn sammen med seniohøjskolen fra Toftehøjen juletræet på Torvet i Viby Sjælland klar til søndagens lystændingsfest. Der blev pyntet og danset omkring træet, spist pebernødder og drukket juice. Det var rigtig hyggeligt, fortæller konstitueret formand for Viby City- og Borgerforening, Inga Skjærris. Nu er vi helt klar til festen på søndag!

Vi håber at se hele byen på Torvet søndag kl. 16. når vi tænder træet i fællesskab. Der er gratis adgang og endda en slikpose til de fremmødte børn. Claus Larsen holder talen, Viby Friskole synger for og det skal også nok blive hyggeligt. Se hele programmet her

På vej hen for at pynte byens juletræ
Se lige vores fine pynt!
Vi tester lige om vi kan nå rundt om træet!
Mums, der var juice og pebernødder!
Seniorhøjskolen fra Toftehøjen var også med og fik også en pebernød
Nogle fik endda et gruppebillede foran træet