Viby Cityforening skal have ny formand

Hans Eiler Hanmmer i den nye kirke i Sydslesvig

Formand for Viby City- og borgerforening har fået nyt job og skal derfor erstattes af en ny formand.

Hans Eiler Hammer er blevet præst for Ejdersted danske Menighed, Sydslesvig, fra den 1. november 2022 og har allerede forladt præsteboligen i Dåstrup og det frivillige job som formand for Viby City- og borgerforening.

Bestyrelsen for Viby City- og borgerforening har besluttet at konstituere næstformand Inga Skjærris i formandsopgaven indtil generalforsamlingen i begyndelsen af det nye år. Så får vi lidt tid til at finde en ny formand, forklarer hun. Og det er IKKE mig, der skal nye kræfter til. Jeg fortsætter gerne som næstformand, så vi kan bibeholde lidt kontinuitet, men jeg skal ikke fortsætte som formand, understreger hun.

Hvis man har lyst til at løfte en spændende frivillig opgave, eller kender én der ville være god til det, så må man endelig kontakte os i bestyrelsen, slutter Inga Skjærris.