Viby Genbrug skal snart dele ud …
Viby Genbrug uddeler igen i år penge fra overskuddet i butikken. Viby genbrug ønsker at anvende sin lokale del af butikkens overskud til støtte for aktiviteter i Syv, Dåstrup, Ørsted og Gadstrup til eksempelvis:
- Arbejdet med aktivering af ældre borgere
- Aktivering af børn og unge
- Kulturelle og sociale aktiviteter
og endelig som støtte til økonomisk vanskeligt stillede personer i lokalområdet – herunder hjælp til børnefamilier fx i forbindelse med jul, konfirmation eller sommerferie.
Alle borgere og foreninger (herunder grupper) med adresse i Syv, Dåstrup, Ørsted eller Gadstrup sogne kan søge om støtte til private eller organisatoriske formål.
Ansøgere skal udfylde en begrundet ansøgning, som kan downloades her, på kirkervedviby.dk eller afhentes i genbrugsbutikken, Søndergade 17, 4130 Viby Sj.
Ansøgninger kan indsendes hele året, men Legatudvalget disponerer den største del af overskuddet i løbet af maj 2017. Der vil komme en særlig annoncering af julehjælp i sidste halvdel af november 2017.
Ansøgningsfristen er 16. april. Ansøgningsskemaet skal afleveres i butikken Viby Genbrug, Søndergade 17 4130 Viby sj.