Viby står sammen – Du kan også bidrage!

Der bliver høstfest også i 2024

Det så virkelig sort ud for Høstfesten 2024, men nu tror vi på det, fortæller Ings Skjærris, formand for Viby City- og Borgerforening. Vi så på hinanden i bestyrelsen og blev enige om at forsøge at kæmpe for sagen, der MÅ findes en løsning, for at gennemføre.

Høstfesten i Viby er så fastgroet et element i Viby som Festivalen er i Roskilde. Der har været Høstfest i Viby i hvert fald siden 1948, så det skal der selvfølgelig også være i år.

Under mottoet: Viby står sammen” har vi sat en sponsorindsamling i gang og beder såvel erhvervsliv som private bidrage til de store fællesudgifter vi har til scene, underholdning, pynt i gaden, toiletter, Røde Kors, afspærring af gaden og markedsføring. Allerede dag to havde vi tilsagn om de første 3×5.000 kr., så nu tror vi på, at det nok skal lykkes at gennemføre Høstfesten i Viby 2024.

Indsamlingen er sat til at løbe frem til 22. april. Derefter tager vi stilling til hvilken Høstfest 2024 vi kan præsentere. Men en Høstfest, det bliver der, lover Ings Skjærris.

Alle kan bidrage og små beløb er lige så velkomne som større fortæller Inga Skjærris. Man kan bidrage med 150kr og opefter. Vores kontonummer er: 2280 0725955715