Børnebilletter klar til salg

Fra i dag torsdag den 12. august er det muligt at købe en af de eftertragtede 300 børnebilletter til Høstfesten 21, lørdag den 28. august 2021.

Igen i år indbyder Viby Cityforening alle børn til skattejagt rundt i byen for at indhente alskens lækkerier. Børnebilletten har en værdi på 99,- kr. men sælges for bare 40 kr. Børnebilletterne sælges i Sko, Sport og Mode og KUN mod kontant betaling. 40 kr. stk. Hav lige penge med og kun kontanter. På forhånd tak.

Der er 300 billetter til salg, og det er ikke muligt at reservere eller få lagt til side. De bliver solgt efter først-til-mølle-princippet. Evt. restbilletter sælges på dagen.

Overskuddet ved salget af børnebilletter bruges til at hente musik og underholdning til byen ved Høstfesten.