Erhvervsmesse på vej i Viby

Viby messen 2015

Viby får egen messe 14-15. marts 2015

Viby Cityforening arrangerer Erhvervsmesse sammen med Viby IF i Viby Idrætscenter. Under temaet Dig, mig og Viby – hvad kan Viby byde på vil hele Vibys mangfoldige erhvervsliv blive præsenteret, for messens gæster. I hal 1 har vi gjort klar til 38 stadepladser som vi sælger til de erhvervsdrivende efter først-til-mølle-princippet og via hjemmesiden 4130-viby.dk Messen er lagt frem på hjemmesidens forside øverste højre hjørne. Det kan ikke være nemmere.

Målet er mere lokal handel

Det er ikke nogen hemmelighed, at målet er mere lokal handel. Opfordringen til alle de 634 erhvervsdrivende i Viby er derfor, at det er nu de skal ud af busken og blive synlige i lokalområdet. På messen bliver der rig mulighed for at præsentere virksomheden og dens ydelser eller produktioner for messens gæster. Øget synlighed giver mere handel. Og Vibyborgerne vil rigtig gerne handle lokalt, men ofte aner de ikke, at det findes lige rundt om hjørnet, det de mangler.

Kan man dele, eller købe mere end én?

Viby Cityforening er koordinator for fællesstande, hvis nogle af de erhvervsdrivende kunne tænke sig at dele en stand med en kollega. Man kan sende en mail til formand@4130-viby.dk hvis man er interesseret i at dele en stand. Og er man interesseret i mere end en stand er det også en mulighed, så ydes der 10% rabat.

Hvad skal der ellers ske?

I hal 2 gør vi klar til antik-og retromarked, den følger der mere om senere. Og i hal 1 bygger vi en scene og opfordrer de lokale foreninger, skoler og institutioner til at optræde på skift, så vi sammen kan gøre det til en Viby-messe og vise hvad Viby dur til.

Sæt kryds i kalenderen 14.-15. marts 2015 til en tur i hallen til Viby messe.