Nye flag på Trekanten
Viby Cityforening har investeret i nye flag til Trekanten og til den store flagstang i Søndergade ved stationen.
Ja, vi konstaterede at de gamle hang i laser, da vi skulle sætte Høstfest-flagene op, forklarer næstformand Inga Skjærris, der har hængt de nye flag op.
Det ser godt og friskt ud når der kommer nye flag op en gang i mellem. Og det er noget af det der afslører om en by er i udvikling eller i afvikling fortsætter hun. Vores by – Viby er en by i udvikling og det skilter vi gerne med fortsætter hun. Og det er jo en by i udvikling bl.a. fordi vi er gode til at handle lokalt. Vi støtter op om de lokale erhvervsdrivende, så de får overskud til at give tilbage til byen i form af sponsorater, tilskud, præmier – og flag. Sådan hænger tingene sammen.
Og nu har medlemmerne af Viby Cityforening altså bidraget til fællesskabet og byens forskønnelse med nye flag. Sammen er vi bedst!
Farverne hedder Ibiza Blue og Tomato Cream, hvis det skulle interessere nogen. Det er et par af efterårets modefarver, så også på den måde kan vi være med på noderne!