Plan for torvet på vej til Viby
Nyd solen på torvet
Roskilde Kommune vil gerne markere, at der er ”gang i noget” har derfor sat 30 stole på torvet i Viby. De vil stå her hele sommeren. Brug stolene til at nyde solen, til at snakke med en nuværende – eller kommende ven, til at tænke over tingene, til at hvile benene eller til blot at nyde livet.
Viby er på vej til vækst og udvikling. Og bymidten skal også udvikles. For at sikre den rigtige udvikling er der brug for en samlet plan for hele bymidten herunder bytorvet, stationstorvet og Cosmosgrunden. Roskilde Kommune har derfor bedt et arkitektfirma om at udarbejde en samlet plan. Firmaet arbejder netop nu på planen, og resultatet kan ses i ZebraBy-teltet ved Høstfesten 29. august.
Rigtig god sommer!