Miljøpuljen åben for ansøgninger
Roskilde Kommune har annonceret miljøpuljen for efteråret 2023
Puljen er på 90.000 kr. til støtte til projekter, der sætter fokus på bæredygtighed og klima. Temaer for Miljøpuljen 2023 er bæredygtig mobilitet og energieffektivisering.
Ansøgningsfristen er den 12. november 2023.
Hvem kan søge?
Foreninger, institutioner, virksomheder, organisationer, borgere samt borgergrupper, der formulerer et projekt med det formål at forbedre klima og miljø. Der kan ikke gives midler til almindelig drift og løn. Bemærk at Roskilde Kommune ikke må yde direkte finansiel støtte til virksomheder. Derfor skal der involveres andre aktører i projektet.
Ansøger skal kunne yde ca. 50% medfinansiering, evt. i form af tid.
Læs mere om puljen her:
Miljøpuljen – Roskilde Kommune