Minirundkørsel skal indvies
Invitation til indvielse af ny minirundkørsel sammen med 4. klassernes elevråd på Viby Skole.
Onsdag den 5. maj kl. 11 vil 4. klassernes elevråd på Viby Skole afdeling Ørstedvej sammen med formand for Plan- og Teknikudvalget, Jens Børsting, og medlemmer af byrådet indvie en ny minirundkørsel på Tofthøjvej / Skolevej.
Eleverne har arbejdet med projektet Sikre Skoleveje i Viby, hvor de blandt andet har lavet en vejsideplakat, der skal minde trafikanterne om, hvordan de skal køre i rundkørslen. Den skal vi nu have sat op.
Rundkørslen er en del af en række projekter, der skal give mere sikre skoleveje i Viby.
Andre projekter er lyskryds ved Ørstedvej / Parkvej og lyskryds ved Vibyvejen / Dalen. Der er allerede lavet midlertidige bump i to kryds på Ørstedvej, samt bl.a. lys i tunnelen på Vestergade og bump ved Grønningen.