Nu kommer elevatoren på Viby station

Roskilde Kommune informerer i dag: Nu kommer den længe ventede elevator op til togsporene. Arbejdet slutter i begyndelsen af december.

Tunnelen vil være lukket til slutningen af november og kræve en ændret gangrute, Det tager nok desværre 5-10 minutter ekstra at gå ruten. Vi åbner tunnelen før, hvis det bliver muligt. I forbindelse med arbejdet er vi nødt til at grave en stor del af den nye belægning op, samt et par af klyngerne med de hvide betonplinte, da vi har fået tilladelsen til at anlægge elevatoren, efter det nye torv blev anlagt. Torvet vil blive lavet fint igen bagefter.

Da vi skal dybt ned, vil der blive spunset. Vi gør vores bedste for at der vælges en metode der støjer mindst muligt, men det afhænger af hvor hård jorden er, når vi kommer ned. Der er tre gange natarbejder i planen indtil videre: Lørdag-søndag den 11/12 maj, lørdag-søndag den 12/13 september og lørdag-søndag den 09/10 november. Det er tider, kommunen har fået godkendt fra BaneDanmark til at spærre sporet, så vi kan lave arbejde tættere på kørestrømsledningerne, uden der er strøm i.